
I mit virke som forfatter er jeg optaget af menneskets grundvilkår: Hvordan vi lever med det svære, hvordan tager vi imod livet med taknemlighed, og hvordan lader vi kærligheden strømme gennem os.
Lidt om mig
Mødet med mennesket
Jeg arbejder som klinisk psykolog og har gennem størstedelen af mit arbejdsliv dedikeret mig til de områder, hvor livet opleves sårbart.
Jeg har gennem årene erfaret, at psykologi ikke altid handler om at "fikse" et problem, men om at turde være med det, der ikke kan løses. Min erfaring fra tusindvis af samtaler med alvorligt syge mennesker har givet mig en dyb indsigt i, hvordan vi finder mening og kan bevare håbet, når livet rammer os.
Skriveprocessen er min måde at fordybe mig i tilværelsens store spørgsmål. Mit forfatterskab spænder fra det pædagogisk-faglige (Abduktiv læring) til det rent eksistentielle (At være med det, der er svært). En af de ting jer har erfaret i mit arbejde er, at taknemlighed ikke drejer sig om hvad vi har, men om at sige ja til det livet nu kommer med.
For tiden skriver jeg om kærligheden. Det er noget af det skønneste man kan arbejde med.
Spirituel impuls
For mig beriger psykologi, menneskelig erfaring og spirituel indsigt hinanden.
Jeg er knyttet til meditationscentret Tigerens Rede i Gedved (Østjylland) hvor jeg følger Anne Sophie Jørgensens undervisning. Hendes moderne vestlige tilgang til meditation er en dyb kilde til inspiration i mit arbejde. Det giver mig en ramme for at forstå mennesket som en del af noget større, hvilket beriger min psykologfaglige baggrund.
Det enkle liv
Privat bor jeg i Gedved med min ægtefælle Dorte. Vores to døtre er nu ved at være voksne og er taget ud for at erobre verden. Det giver tid til bogskrivning og til at komme ud og fortælle om de emner, der inspirerer mig.
I den forbindelse har stor glæde ved at komme på Ørslev Kloster for at skrive.
Et andet sted jeg også holder af er Læsø, hvor det enkle liv giver mig plads til fordybelse og skrivning. Den smukke sand ø har en stor plads i mit hjerte. Hvert efterår sætter jeg gerne nogle uger af til at gå i skriveretræte her.
Når jeg holder foredrag, er det med ønsket om at bygge bro mellem den kliniske psykologi, den levede erfaring og den spirituelle impuls. Folk skal gerne gå hjem med en oplevelse af, at livet er forunderligt og fyldt med glæde og håb.

Tigerens Rede

Læsø

Læsø

Ørslev Kloster

Fordybelse

Fordybelse

Foredrag

Foredrag

Hjemme

Kloster i Bhutan
Praktiske oplysninger:
Forside foto: Finn Nikolaj Østergaard
Facebookside: https://www.facebook.com/ForfatterMartinHolmgaardLaursen
Artikel i Ugeskrift for læger:
Kol - det tunge tavse åg
Blogindlæg:
Kærligheden bærer os igennem
https://www.instagram.com/reel/C5TupPUsu8X/?utm_source=ig_web_copy_link&igsh=NTc4MTIwNjQ2YQ==
https://www.instagram.com/reels/C5gmSt6sPGQ/
Om taknemlighed og forgængelighed:
https://www.facebook.com/reel/342894270808042